Gå direkte til innhold [access key = i] Gå direkte hovedmeny [access key = h] Gå direkte til kontaktinformasjon [access key = k]
RSS Nyhetsvarsling    |   a a a
Førstesida  Politikk og fakta  Fakta om norsk språk  Faksimilebiblioteket  Olav Paulson: Lesebok i Landsmaalet. 1869
 

Olav Paulson: Lesebok i Landsmaalet. 1869

ForsideLesebok i Landsmaalet. Ved Olav Paulson. Bergen. Forlagt av Ed. B. Giertsen. 1869

Boka er i jpg-format. Kvart dokument er ca. 200 kB. 

Originalformatet er 10 x 16 cm.

I nokre nettlesarar må ein plassere muspeikaren på hjørnet nedst til høgre på bileta og klikke på det symbolet som da kjem fram, for å få biletfilene i full storleik.

Tittelside 50–51 108–109
Fortale 52–53 110–111
Innehaldslista 54–55 112–113
Innehaldslista 56–57 114–115
Side 1 58–59 116–117
2–3 60–61 118–119
4–5 62–63 120–121
6–7 64–65 122–123
8–9 66–67 124–125
10–11 68–69 126–127
12–13 70–71 128–129
14–15 72–73 130–131
16–17 74–75 132–133
18–19 76–77 134–135
20–21 78–79 136–137
22–23 80–81 138–139
24–25 82–83 140–141
26–27 84–85 142–143
28–29 86–87 144–145
30–31 88–89 146–147
32–33 90–91 148–149
34–35 91–93 150–151
36–37 94–95
38–39 96–97
40–41 98–99
42–43 100–101
44–45 102–103
46–47 104–105
48–49 106–107

 

 

Skriv ut Skriv ut

Om forfattaren


Olav Paulson (1822–1896). Fødd i Herøy. Ekspeditør for Nordre Bergenhus Amts Dampskibsselskab i Bergen, ei tid lensmann i Jølster. Kjende Ivar Aasen frå unge år i Ørsta. Gav ut Lesebok i Landsmaalet i 1869, den første leseboka i landsmålslitteratur. Var med i det første styret i Vestmannalaget. Misjonsmann, politisk radikal. Gav i 1882 ut Bibelsaga saman med Hans Mo.

Frå brev frå Ivar Aasen til Olav Paulson 21. mai 1869:
«Til Hr. Paulson.
Det har taget saa skammelig længe, før jeg kunde komme til at svare paa Deres Brev, at jeg nu maa frygte for, at De ikke længere venter noget Svar. Imidlertid faar jeg dog engang forsøge, og saaledes maa jeg da først takke for Brevet med den udførlige Beretning om den paatænkte Læsebog. Maaskee kommer denne Bog noget for tidlig, da her endnu er saa lidet Stof til at vælge iblandt, og den største Deel af det, som hidtil er skrevet, kun er at ansee som et Slags famlende Forsøg uden nogen rigtig Sikkerhed i Form eller Udtryksmaade. Men det er da heller ikke at vente at alle ville bie, indtil disse Ting ere komne i rigtig Orden.»
(Frå Ivar Aasen: Brev og Dagbøker ved Reidar Djupedal. Oslo. Det Norske Samlaget 1958. Band 2, s. 82)

«Nokon stor landsmålsbokheim hadde sjølvgsagt ikkje utgjevaren å velje i. Det hadde kome ut eit og anna av dikting på målføre. Men viktigast var folketradisjonen, særleg unormaliserte folkeviser og den store folkevisesamlinga av Landstad (på arkaisert telemål). Men tenkjer ein på landsmål, i meir eller mindre normal-form, var det i 1868 knapt nok kome ut meir enn 25 bøker og skrifter, alt medrekna. Når Mo og Krohn blir viktigare lyrikarar i boka enn Vinje, kan korkje kunstnarlege eller pedagogiske omsyn ha vege. Men dei var begge viktige namn i Vestmannalaget.» (Bjarte Birkeland og Bjørn Nic. Kvalsvik: Folkemål og danning. Oslo: Det Norske Samlaget 1986, s. 22)

 

 

Utviklet av Gazette